Spirituel Læsning
Hvis du vil nå højderne – må du lade dig falde ned i dybet.
Hvis du vil udvikle dit liv, din spiritualitet, dit parforhold, begynde at leve dine drømme… så må du slippe og transformere hvad der står i vejen herfor. Samtidig må du forstå hvem du er i dit inderste. Du må have sat belysning på din sjæl, forstå den – forstå dig selv og hvad du har med dig. En spirituel læsning hos mig kan hjælpe dig eller måske være det helt rigtige sted at starte når du har besluttet dig for at du gerne vil skabe udvikling i dit liv.
En spirituel læsning er en blanding af en Akasha-reading, sjælelæsning, clairvoyance og healing.
Når du bestiller en læsning, stiller jeg ind på dit energisystem og åbner mig for den viden, der kommer til mig omkring dig, din situation og det, du har brug for at arbejde med lige nu i dit liv og i din udvikling.
Du skal ikke møde op til nogen tid eller give mig informationer inden læsningen. Afstand er ingen hindring.
Jeg får ved brug af mine spirituelle evner vist, mærket og hørt, hvad der ligger bag de udfordringer eller blokeringer, du oplever.
Det kan være noget, du står midt i lige nu, men det kan også handle om noget dybere – og ofte er det netop her, at den virkelige forløsning begynder.
For mig er det vigtigt ikke kun at se på det, der sker, men også at finde frem til hvorfor det sker. Hvor ligger roden? For vi kan forsøge at ændre vores tanker, vores reaktioner og vores adfærd igen og igen. Men hvis vi ikke forstår, hvad der ligger bag, kan det være svært at skabe en dybere og mere varig forandring.
Måske bærer du på en utryghed, som kan spores tilbage til en oplevelse i din barndom. Måske har du oplevet et traume, eller måske har du taget bestemte mønstre og overbevisninger eller følelser med dig fra dine forældre.
Det kan også være, at noget stammer fra erfaringer eller karma fra et tidligere liv.
Nogle gange får jeg vist et konkret barndomsminde eller mærker en følelse, som har brug for at blive mødt og forstået. Her arbejder jeg blandt andet med en form for indre-barn-healing, hvor vi går tilbage til det, der ligger bag dine nuværende reaktioner og mønstre. Andre gange kommer der erfaringer eller erindringer fra tidligere liv frem.
Jeg aflæser også dit mentale felt og de overbevisninger, du bærer med dig. Det kan være bestemte måder at tænke om dig selv, andre mennesker eller livet på, som ubevidst er med til at skabe blokeringer, ubalancer eller begrænsninger for dig. Det er meget individuelt, hvad der viser sig i en spirituel læsning. Jeg ved derfor ikke på forhånd, hvad jeg kommer til at se, mærke eller høre. Jeg følger det, der kommer til mig, og som giver mening i forhold til dig og dér, hvor du befinder dig lige nu.
En spirituel læsning handler derfor ikke om at få en fast opskrift på dit liv. Den handler om at få øje på det, der ligger under overfladen. Om at forstå dig selv dybere. Om at få øje på de mønstre, følelser og blokeringer, der måske har været med til at holde dig tilbage. Og om at skabe mulighed for, at noget kan begynde at løsne sig og forandre sig.
Jeg indtaler hele din læsning på en lydfil, som varer cirka 30 minutter, og sender den til dig. På den måde kan du lytte til den i ro og mag og gerne flere gange, hvis du har behov for det.
Efterfølgende er du meget velkommen til at booke en opfølgende samtale hos mig, hvis du har brug for at tale om det, der er kommet frem, stille spørgsmål eller gå endnu dybere i det, du mærker. Samtalen kan foregå telefonisk, online eller som et fysisk møde.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for hjælp til. Det er netop noget af det, jeg hjælper dig med at få øje på.
PRIS:
En spirituel læsning inkl. 30 min lydfil koster 1250 kr.
Opfølgende samtaler:
30 min telefon: 400 kr.
60 min online: 850 kr.
60 min fysisk: 900 kr.
90 min fysisk: 1200 kr.
Hvis du er hørehæmmet, tilbyder jeg at formidle læsningen på skrift.
Jeg laver ikke spirituelle læsninger på børn og unge under 18 år uden forældres samtykke.
Kære Nethe.
Suk. Jeg fornemmede du var god, men jeg havde ikke forventet at blive blæst SÅ meget bagover. Jeg er så ovenud imponeret af dig og kan ikke rose dig nok for dine store evner.
Du er det første såkaldte alternative menneske nogensinde, som har ramt så meget plet på, hvem jeg er. Som om du kan se ind i mit hoved og læse mine tanker og mærke alle mine følelser.
Jeg har som nævnt prøvet meget indenfor den alternative verden og mødt mange forskellige typer, men ingen som har ramt så dybt og rigtigt, som du gør her med beskrivelsen af mig – helt indeni.
Karin A.